Tips til at leve en mere bæredygtig hverdag

De hyperlænker du finder i dette indlæg er af kommerciel karakter og dermed er indhold og link af betalt karakter.

Vil du også gerne forsøge at leve en mere bæredygtig hverdag, hvor du ved at ændre nogle af dine vaner, kan passe bedre på klimaet? Det kan være svært at lave nogle vildt store ændringer, selvom det måske er det, du har allermest lyst til. Dog kan du forsøge at ændre så mange små ting i din hverdag, som du kan, og så vil det også gøre en forskel i det store billede.

Spis bæredygtigt

Hvis du gerne vil prøve på at spise mere bæredygtigt, er det god idé f.eks. at skære kød fra så meget som muligt. Det bedste for klimaet ville være, hvis du droppede kød fuldstændig, da produktionen af kød udskiller en rigtig stor mængde CO2. Dog kan du også starte med at implementere 2-3 kødfrie dage i ugen. Det kan godt være svært at gennemskue, hvordan du skal tænke bæredygtigt ved højtider eller andre arrangementer. Hvis du skal stå for maden til en julefrokost f.eks., så bestil maden til din julefrokost i 2020 fra et sted, som tænker bæredygtighed ind i deres madlavning.

Når du handler ind

Før du overhovedet tager ned og handler ind, kan du lige overveje, om det er nødvendigt at tage bilen, eller om du godt kan cykle eller gå i stedet. Allerede der har du tænkt mere bæredygtigt. Når du så står nede i supermarkedet, skal du undgå plastik alle de steder, hvor det ikke er nødvendigt, og hvor du kan vælge det fra. Når du står og blander frugt, kan du købe nogle stofposer, der er specielt egnet til det i stedet for de små plastikposer, der er i supermarkedet. Desuden kan du pakke alle dine varer sammen i et stofnet, du har medbragt hjemmefra i stedet for at købe en plastikpose. Det er både billigere og bedre for miljøet.