Baby

Økologisk babyudstyr?

Det ser heldigvis ud til, at den økologiske bølge er kommet for at blive, og det er vi fantastisk glade for. Desværre er der stadig områder, hvor økologien næsten er usynlig, så vi prøver at fremme det så godt, vi kan. På babyområdet forholder det sig helt modsat: rigtig mange forældre vælger økologiske varer til deres børn, og udvalget bliver hele tiden større.

Her får du en lille guide til noget af det babyudstyr, du måske ikke vidste, at du kunne købe i en økologisk udgave:

Barnevogn

En barnevogn er nok ikke din første tanke, når det handler om økologi. Der er dog stor forskel på barnevognstyper, så det kan betale sig at undersøge sagen. Østrigske Naturkind laver for eksempel en hel række økologiske barnevogne, som blandt andet ikke indeholder giftige flammehæmmere og formaldehyd.

Stoffet i en Naturkind-barnevogn er økologisk bomuld, og meget af plastikken er erstattet af kork. Det gør barnevognen meget bæredygtig og miljøvenlig.

Madras og dyne

Du kan også sagtens finde madrasser og andet sengeudstyr, som er økologisk. Vælger du for eksempel kapok, får du både et økologisk og meget bæredygtigt produkt, som er godt for dig, dit barn og miljøet. Kapok kan desuden ikke tage imod fugt, så hverken bakterier eller støvmider kan leve i udstyret. Derudover er kapok 8 gange lettere end bomuld, så det er meget behageligt at sove med og regulerer barnets temperatur.

Soltøj

Hvis du bruger soltøj til dit barn (og det er der mange grunde til, at du burde), kan du med fordel købe det i en økologisk udgave. De solfiltre, der bliver brugt til ikke-økologisk soltøj er nemlig ofte fyldt med skadelig kemi og Forbrugerrådet Tænk fraråder flere af dem.

Med økologisk soltøj slipper du samtidig for at smøre hele barnets krop ind i solcreme, der ofte indeholder de samme solfiltre og mange andre kemikalier, og tøjet beskytter hele dagen uden problemer.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>