Gulerødder

Gode madvaner starter i barndommen

Økologi handler om mange ting, men de fleste af os starter ved maden. Og uanset dit forhold til økologi, gør du dine børn en rigtig stor tjeneste, hvis du lærer dem om mad og råvarer, fra de er helt små.

Fra jord til bord

Du behøver ikke fortælle dine børn om pesticider, bidød og grundvand for at lære dem om gode råvarer. Du kommer rigtig langt med at give dem et sundt forhold til friske råvarer, hvor de blandt andet lærer, at grøntsager og korn kommer fra jorden. I dag er mange forskrækkede over naturlige ting som orm i æblet, jord på kartoflerne og en lille bille mellem salatbladene. Det skyldes, at vi i takt med supermarkeder, globalisering og overflod har fået et andet forhold til mad, end vi havde for bare 50 år siden.

Samtidig bliver vores evner i køkkenet værre og værre for hver generation, og det påvirker vores valg i supermarkedet. Hvor det for vores bedsteforældre var normalt at købe et stykke kød, som man selv kørte gennem kødhakkeren, køber vi i dag ofte frikadellerne færdigstegte, og det er meget få danskere, der overhovedet ejer udstyr som en kødhakker i dag.

Leg og lær

En af måderne, du kan lære dit barn mere om mad på, er ved at investere i et legekøkken, som kan indgå i et hav af lege. På den måde leger de sig til gode vaner og får styr på de mest basale køkkenregler, før de begiver sig ud mellem varme gryder, spruttende olie og skarpe knive. I kan nemt øve både hygiejne og sikkerhed i legekøkkenet, og barnet kan endda lege her, mens mor og far laver mad, hvis madlavningen ikke egner sig for børn den dag.

Legekøkkener fås også med et hav af ekstraudstyr, så børnene kan bage fine kager og servere imponerende frugttallerkener for mor og far. Det giver en skaberglæde, som er meget stimulerende for børn, og som vil gøre deres første erfaringer i køkkenet positive og lærerige.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>